Fotografi, Natur, Skarresø, Skoven, Tanker

Det som jeg har fået

De sidste mange år har fotografi været en del af mig. Jeg kan ikke sige at det er et hobby. Det er mere en lyst jeg har til at huske, især det skønne som fanger mit blik. Når det lykkes mig at fange magien som jeg sanser bliver jeg så glad, så kan jeg dele med andre, og også vende tilbage til mine billeder og mindes.

Det hænder også at det som jeg har fotograferet forsvinder fordi verden forandrer sig konstant.

I går gik jeg en tur og himlen havde et lyst skær trods den ellers grå himmel, lige der hvor jeg tit har standset op for at nyde naturens magi, den magi som opstår når lyset falder på en særlig skøn måde. Jeg følte et savn, og når jeg kom hjem fandt jeg frem de billeder jeg holder mest af, så taknemmelig for den oplevelse jeg fik, det minde jeg har.

Der bliver dyrket en ny skov i de kommende år. Den kommer til at vokse de næste årtier, men den bliver aldrig lige den samme som var. Så jeg takker naturen for den gave jeg dengang fik.

Det som er / det som var.
Mystisk ro
Artikel, Fotografi, Mit helbred, Tanker, Uncategorized

Fra årsskiftet 2020

Jeg tænkte ved årsskiftet at jeg ville fortsætte med at forsøge at blive den bedste udgave af mig selv. Det er ikke nogen nem opgave, selvom jeg har nået rigtig meget i de sidste par årtier.

En del af det jeg gjorde i 2019 var at udfordre mig selv på en helt ny måde. Jeg har gået i gennem livet med den overbevisning, helt fra barndommen af at jeg er falsk; at jeg ikke kan synge. Jeg er blevet drillet og latterliggjort, meste parten af mit liv, når jeg har givet efter for min lyst til at synge. Så hele mit liv har jeg sunget i smug, indtil for c.a. 10 år siden når jeg fik vide fra en sanglærer at jeg overhoved ikke er falsk. At jeg faktisk har et meget godt musikøre. Jeg trænger bare lidt tid for at lære sangene før jeg kan synge dem. Hun forklarede også, at det må det bedste sangere også, alle må øve for at blive rigtig gode. Hun fortalte at jeg er sopran, så når jeg begyndte min korsanger-periode for et år siden satte jeg mig blandt 2-sopranerne og der står jeg nu når jeg synger. Jeg har ikke nogen fantastisk stemme og kommer aldrig til at blive solosanger, men jeg fylder godt op i kor og elsker at lære teknikker og at lære min stemme bedre at kende. Jeg bliver opløftet og glad når jeg synger.

Så det som ligger mig på hjertet nu, er at vi har, de fleste af os behov for at komme af med gamle tanker og overbevisninger som stammer fra vores barndom og ungdomsår, om at vi ikke er gode nok. Overbevisninger som har muligvis fulgt os ind i de voksnes år og forgiftet vores liv, gjort at vi aldrig har givet os en chance og mulighed for at blive den bedste udgave af os selv.

Fra at være et barn og teenager med ingen selvtillid, sky og indadvendt, er jeg stadig lidt indadvendt, har behov for min solo-tid. Det passer mig også rigtig godt, fordi jeg nyder mine gåture i skoven. Men jeg har taget mig tid til at udvikle mig, jeg er blevet mere social, jeg har forandret mit liv kolossalt i de sidste årtier. Ny uddannelse, lange rejser, massevis af udfordringer, og svære beslutninger; forandringer som til slut gjorde at jeg flyttede fra Island til Danmark og fik mod til at stifte min egen virksomhed i det nye land som jeg elsker. Island er en del af min sjæl, men Danmark er mit hjem. Og jeg elsker at støtte andre menneskers helbredelse! Tak Danmark ❤

I 2020 vil jeg synge mere, gøre mere af alt det som gør mig glad.
Det er derfor det bliver sådan et år 🙂

Fotografi, Mit helbred, Natur, Skarresø, Skoven, Tanker

Det var i går den 8. dag i det herrens år 2020

Jeg tog afsted og tænkte det ville blive en lille tur i gråvejr, men pludselig åbnede skyerne sig og viste en blå baggrund, så jeg gik videre og det blev en dejlig tur rundt omkring Skarresø, som jeg anser som min, efter at have boet i 5 år i Jyderup. Ikke alle er enige med at jeg ejer den, men det er helt klart at jeg elsker naturen her rundt omkring. Jeg går tit alene, når jeg får anledning, og med øjnene åbne for naturens underværker fanger jeg noget af det magiske som viser sig i alle årstider, og også når det er vådt og “gråt” – man kan altid finde farver, hvis man kigger.

Jeg går når jeg har tid, de fleste dage tager jeg en lille tur. Jeg er taknemmelig for mine klienter og mit arbejde, men jeg er også glad for at kunne selv styre min tid, og hvis der kommer pauser i min arbejdsdag i Mattia’s balance healing er skoven aldrig langt borte … Jyderup er en yndig by og naturen rundt omkring nydelig. Vær velkommen hertil!

Fotografi, Kreativitet, Natur, Tanker

Jeg har hidtil ikke båret særlig respekt for fasaner

På mine ture i skoven de sidste 5 år er jeg tit blevet forskrækket når en fasan pludselig flyver op med den frygtelige lyd den giver fra sig når den bliver skræmt. Fasaner suser rundt, spiser, fuldstændig forblændet og glemmer meste parten af tiden, at de har vinge … så de løber.

De bliver skræmt når jeg går helt stille og lydløs, men omvendt plejer de at stå helt rolige og i total balance imens jeg, i andre tider racer forbi på min havelåge af en cykel. En gang kørte jeg en lille landevej, hvor der var to fasaner midt på vejen. De reagerede ikke på bilen som nærmede sig, indtil jeg stoppede helt og observerede. Pludselig opdagede de bilen og fløj op, men ikke til siden, de fløj op og stødte på hinanden der midt på vejen, faldt ned igen og har sikkert landet til sidst derude i skoven med hovedpine efter sammenstødet.

Men i går så jeg noget for første gang. Jeg troede næsten ikke mine egne øjne, for der højt oppe i et træ sad der en fasan og kiggede rundt! Med det samme tænkt jeg på en bog jeg har læst om mågen, Jonathan Livingstone som trak sig ud af måge samfund fordi han var ikke fornøjet med at kæmpe for mad og alt det triviale. Han ville prøve sine vinge og lære at flyve så højt og hurtigt som muligt, så han trænede, sulten men livslysten. Han blev hurtigt kastet ud fra mågernes samfund, alene oprørs-måge i udvikling. En fantastisk bog!

Og så i går så jeg den fasan som ikke fulgte samfundets regler, sad oppe i et træ og kiggede rundt. Mon hvad det var den fugl opdagede og om den fortsætter med at udvikle sig.

Fotografi, Kreativitet, Mit helbred, Skarresø, Skoven, Tanker

Når jeg går i skoven, tænker jeg, nynner og sanser

I skoven møder jeg ikke så mange mennesker på de gråvejrsdage. Men naturen har et helt særligt skær når det er fugtigt efter regnen og når der er en smule dis.

Jeg nyder det at være der, alene, i mit eget selskab og nogle gange tænker jeg på at gøre det som før i tiden var umuligt og utænkeligt. Jeg øver mig i at være mig selv og vise mig på den måde som gør mig sårbar. Når jeg var ung, turde jeg ikke åbne munden af angst for at blive mobbet eller taget som et fjols.

I går når jeg gik min tur rundt om Skarresø, havde jeg igen nynnet mit eget islandske digt til min egen melodi. Så delte jeg den med min vennegruppe på Facebook. Det krævede mod, og sangen var på ingen måde perfekt. Det var en spontan optagelse, bare det det var. Jeg havde det godt derude i skoven og jeg er glad for det at jeg turde!

Anbefalinger, Fotografi, Holistisk behandling, Mit helbred, Tanker

En extraordinary dejlig dag

Solen er ved at gå ned og jeg smiler som selve solen i en glad børnetegning.

Efter at have i går cyklet en lang tur op til Nykøbing Sjælland og vågnet op frisk og energisk i morges til en række behandlinger, fik jeg den bedste Facebook-anbefaling fra en klient og det er noget af det bedste jeg ved, ikke mindst fordi jeg er afhængig af at få nye klienter på min briks for at få det hele til at løbe rundt økonomisk. Så i dag takker jeg min glade klient for de gode ord og for de usædvanlig mange besøg på min hjemmeside!

I eftermiddag har jeg så givet mig (og en anden) den selvforkælelse som jeg elsker. Gav og fik en behandling i et varmt svømmebassin, så hvis jeg var energisk i morges, er jeg i fantastisk balance i aften og går om et par timer i seng med de bedste forventninger for fremtiden. Dagen blev afsluttet med et sundt og godt måltid sammen men en god ven og en fyraftensøl til.

Det kan næsten ikke blive bedre … og dog! De bedste forventninger …

Fotografi, Mit helbred, Skarresø, Tanker

Lys og skygger

Livet kan i perioder være for det meste svært, perioder hvor ingenting lykkes, hvor alt føles mørkt. Da falder man gerne i de tunge tanker og fokuserer på alt det dunkle og kan blive rigtig deprimeret. Hvis man skifter fokus og leder efter de positive ting, selv om de er minimale, så små at de fuldstændig falder i skyggen, kan man bedre se det hele billede og kigge rundt for flere lyse pletter!

Artikel, Fotografi, Holistisk behandling, Mit helbred, Skoven, Tanker

Vær den du er! Smid dine smerter, forbedr dit liv!

Har nogen sagt til dig: ”du skal ikke tro du er noget”.

Som barn og teenager var jeg overbevist om at jeg ikke var noget og jeg prøvede hele tiden at gemme mig væk. Mit tøj var mørkt, det var i sorte, grå og mørkeblå farver og jeg turde aldrig udtale mig, sagde ingenting for ikke at vise min dumhed. Jeg blev så usynlig som jeg muligvis kunne, men for at berolige andre mennesker fandt jeg en maske jeg kunne bruge, et smil som jeg viste verden, så de ikke behøvede at bekymre sig på grund af mig.

Min ensomhed var grusom. Jeg ved ikke hvorfor det blev så, men der var sikkert mange små gnidninger med andre mennesker i opvæksten, måske var jeg aldrig helt som de andre, og fandt aldrig ud af at være mig selv.

Det har jeg nu arbejdet med i mange år, men faktisk aldrig mere end nu. Jeg prøver hele tiden at forbedre mig selv, ikke på den måde at blive perfekt, bare for at give mig selv lov til at være den jeg er, i bund og grund, med mine fejl, mine følelser, med min styrke, mit mod, med mine egne farver. Nu efter at jeg fyldte tres år er jeg meget fokuseret på at min krop skal holde til slut, jeg har nemlig planer om at få en fantastisk alderdom. Jeg træner for nydelse, går mine ture, cykler. Det nyeste nyt er at jeg laver morgenøvelser hver dag. Min krop bliver smidigere og stærkere uge for uge, skuldrene knirker stadig som en gammel bro i en islandsk fiskerby, når bølgerne rammer fra åbent hav. Men de knirker lidt mindre nu!

Når jeg går i skoven hvor bøgetræernes løv er så fine, lysegrønne og gennemsigtige ser jeg af og til, men meget sjældent en rødbøge som er anderledes, dog også smuk, den stråler. Tanken om den vækkede denne dags blog.

Jeg elsker at hjælpe andre mennesker med at finde sin farve, smide sine smerter, forbedre sit liv. Det er mit arbejde, det er min fokus, det er mit kald.

Fotografi, Natur, Skarresø, Skoven, Tanker

Naturens gaver…

De magiske øjeblikke, var der i massevis i går når jeg sent på eftermiddagen gik min tur, som på grund af alt det skønne jeg mødte, blev længere end jeg på forhånd havde forventet! Om formiddagen havde vejret nemlig skiftet hvert femte minut, hagl, regn, storm, solskin, blæst (typisk islandsk smagsprøvevejr, som vi siger det oppe i nord).

Jeg gik i tre og en halv time rundt om Skarresø og mødte ikke en sjæl efter de første 20 minutter. Så lige der hvor jeg var i de øjeblikke, var jeg den eneste som favnede naturens gaver.

Nu vil jeg gerne give jer smagsprøver 💕

Husk at kigge rundt og nyde de gaver som naturen så gavmild og kærlig giver os 🥰