De sidste mange år har fotografi været en del af mig. Jeg kan ikke sige at det er et hobby. Det er mere en lyst jeg har til at huske, især det skønne som fanger mit blik. Når det lykkes mig at fange magien som jeg sanser bliver jeg så glad, så kan jeg dele med andre, og også vende tilbage til mine billeder og mindes.
Det hænder også at det som jeg har fotograferet forsvinder fordi verden forandrer sig konstant.
I går gik jeg en tur og himlen havde et lyst skær trods den ellers grå himmel, lige der hvor jeg tit har standset op for at nyde naturens magi, den magi som opstår når lyset falder på en særlig skøn måde. Jeg følte et savn, og når jeg kom hjem fandt jeg frem de billeder jeg holder mest af, så taknemmelig for den oplevelse jeg fik, det minde jeg har.
Der bliver dyrket en ny skov i de kommende år. Den kommer til at vokse de næste årtier, men den bliver aldrig lige den samme som var. Så jeg takker naturen for den gave jeg dengang fik.
Mine tanker vandrer tit når jeg går i skoven. Imens jeg vandrer … ja så vandrer mine tanker. Men nogle gange står jeg også helt stille og bare lytter. Og når jeg står stille og lytter kan jeg mærke mig selv og min tilstedeværelse i naturen. Det er rart, og jeg giver mig altid lidt tid til det, når jeg går i skoven, lægger min hånd på et træ, eller ånder stilheden ind. Naturens farver fanger også mine øjne, som jeg så forsøger at fange i min iPhone.
I dag gik jeg en morgentur, solen stod lavt. Jeg har savnet lyset lidt i de sidste regnfulde, travle dage. Jeg kom i tanker om en skøn klient jeg har; en kvinde med særlig sprudlende energi, visdom og humør. Hun har ikke haft det godt de sidste år, men er ved at komme tilbage til den hun var, og forhåbentlig til den hun har holdt tilbage, den som hun ikke har givet sig selv lov til at være; d.v.s. fuldstændig sig selv.
Sagen er at hun fortalte mig en dag om et lille minde, mange år tilbage, når hun dansede glædestrålende ved musik på et torv, havde hendes børn sagt: “kom nu mor, kom, lad være!”
Det bragte mig tilbage til et minde fra min egen ungdom. Mit selvbillede var meget broget, og jeg var mest bange for var at blive gjort til grin. Så jeg sagde mest ingenting, skjulte min tilstedeværelse, blev tit ét med gulvet, eller væggen, forsøgte at være gennemsigtig. En dag gik jeg med min mor i byen, jeg tror vi skulle købe en kjole til mig. Mor gik rundt i butikken og på et tidspunkt rørte hun ved stoffet i en kjole, og spurgte ekspeditricen: “hvad er det for noget stof i den her kjole?”.
Jeg blev så flov over min mor, skammede mig så utrolig meget på hendes vegne, syntes det var utrolig mærkeligt at spørge om sikke noget og tiltrække opmærksomhed på den måde.
Så, det som jeg tænkte på, på min vandretur i dag var at vi skal ikke lade vores børn holde os tilbage, det er meget vigtigere for os at være os selv og vise dem at det må man godt. Jeg er ikke selv blevet god nok til det, bliver tit genert blandt mange mennesker, men når jeg tør, har jeg det rigtig godt med det.
Lad os benytte os af alle vores farver! De fleste af os kan lide farverige mennesker selvom mange af os ikke tør stå frem, af frygt … men vi har alle vores indre farver, selvom vi holder dem tit godt skjult. Hvis vi bruger dem, giver os lov til at lysne op, slippe os løs og bare være frie, bliver vi gladere. Lad os ikke være “normale” … normalt er nemlig fikseret til gråtoner. Normalt er kedeligt. Lad os stråle med alle vores farver og gøre livet sjovt, danse på torve ved glad musik og spørge frit om alt det vi har lyst til at vide.
Jeg hører nogle gange spørsmålet: “hvorfor valgte du at sætte ordet “HEALING” i din virksomheds navn?”
Spørgsmålets årsag dvæler i det faktum at ordet “healing” er i samfundet negativt ladet! Det er blevet gjort til grin og det er også blevet misbrugt af nogle. Det kan jeg godt se! Og jeg forstår spørgsmålet. Hvorfor det navn for en Massage klinik?
Men mit valg af virksomhedens navn “Mattia’s balance healing” står fast på min dybe forståelse at HEALING er et stærkt, fantastisk og beskrivende ord. Det betyder at det som har været knust, skævt, fordærvet bliver HELT IGEN. Jeg har ikke noget andet bedre ord.
Så når jeg nu, efter mange år i arbejde som holistisk behandler/massør, fortryder jeg ikke mit oprindelige valg for beskrivelse af klinikken.
Min intuition leder mine hænder, fordi jeg ved aldrig på forhånd hvad min næste klient har behov for. Jeg har fordybet min sans for hvordan jeg ved brug af mine hænder og totale tilstedeværelse, kan lytte og hjælpe hver enkelt klient med at aktivere egen helbredende kraft.
Det viser sig gang på gang, at jeg kan hjælpe dem med at slippe stress, tungsind og tankemylder og åbne op muligheden for HEALING og BALANCE. Og det virker! Nyt håb tænder det skønne lys i deres øjne når smerter forsvinder og de får det bedre!
Det er ret fantastisk at nøglen til din egen helbredelse kan ligge i dine tanker. Hvis du tror på at du får det bedre, reagerer din krop på hjernens besked og du får det faktisk bedre! Men omvendt, hvis du tror på at der er intet håb forud, så bliver det også håbløst (nocebo effekt). Så vær positiv og gør alt det du kan for at få det bedre. Sæt fokus på det mentale billede af dig selv, stærk, rask, smidig og fyldt op med energi!
Træning, motion, positiv fokus, stræk, yoga, mindfulness og meditation aktiverer din egen helbredende kraft og du kan få det så meget bedre! Og komplementær behandling kan give det skub du har behov for for at komme på den gode bane!
Jeg håber Mattia’s balance healing snart kan åbne op igen efter genåbningen af Danmark! Så kan jeg være der for dig!
Jeg tænkte ved årsskiftet at jeg ville fortsætte med at forsøge at blive den bedste udgave af mig selv. Det er ikke nogen nem opgave, selvom jeg har nået rigtig meget i de sidste par årtier.
En del af det jeg gjorde i 2019 var at udfordre mig selv på en helt ny måde. Jeg har gået i gennem livet med den overbevisning, helt fra barndommen af at jeg er falsk; at jeg ikke kan synge. Jeg er blevet drillet og latterliggjort, meste parten af mit liv, når jeg har givet efter for min lyst til at synge. Så hele mit liv har jeg sunget i smug, indtil for c.a. 10 år siden når jeg fik vide fra en sanglærer at jeg overhoved ikke er falsk. At jeg faktisk har et meget godt musikøre. Jeg trænger bare lidt tid for at lære sangene før jeg kan synge dem. Hun forklarede også, at det må det bedste sangere også, alle må øve for at blive rigtig gode. Hun fortalte at jeg er sopran, så når jeg begyndte min korsanger-periode for et år siden satte jeg mig blandt 2-sopranerne og der står jeg nu når jeg synger. Jeg har ikke nogen fantastisk stemme og kommer aldrig til at blive solosanger, men jeg fylder godt op i kor og elsker at lære teknikker og at lære min stemme bedre at kende. Jeg bliver opløftet og glad når jeg synger.
Så det som ligger mig på hjertet nu, er at vi har, de fleste af os behov for at komme af med gamle tanker og overbevisninger som stammer fra vores barndom og ungdomsår, om at vi ikke er gode nok. Overbevisninger som har muligvis fulgt os ind i de voksnes år og forgiftet vores liv, gjort at vi aldrig har givet os en chance og mulighed for at blive den bedste udgave af os selv.
Fra at være et barn og teenager med ingen selvtillid, sky og indadvendt, er jeg stadig lidt indadvendt, har behov for min solo-tid. Det passer mig også rigtig godt, fordi jeg nyder mine gåture i skoven. Men jeg har taget mig tid til at udvikle mig, jeg er blevet mere social, jeg har forandret mit liv kolossalt i de sidste årtier. Ny uddannelse, lange rejser, massevis af udfordringer, og svære beslutninger; forandringer som til slut gjorde at jeg flyttede fra Island til Danmark og fik mod til at stifte min egen virksomhed i det nye land som jeg elsker. Island er en del af min sjæl, men Danmark er mit hjem. Og jeg elsker at støtte andre menneskers helbredelse! Tak Danmark ❤
I 2020 vil jeg synge mere, gøre mere af alt det som gør mig glad. Det er derfor det bliver sådan et år 🙂
Jeg tog afsted og tænkte det ville blive en lille tur i gråvejr, men pludselig åbnede skyerne sig og viste en blå baggrund, så jeg gik videre og det blev en dejlig tur rundt omkring Skarresø, som jeg anser som min, efter at have boet i 5 år i Jyderup. Ikke alle er enige med at jeg ejer den, men det er helt klart at jeg elsker naturen her rundt omkring. Jeg går tit alene, når jeg får anledning, og med øjnene åbne for naturens underværker fanger jeg noget af det magiske som viser sig i alle årstider, og også når det er vådt og “gråt” – man kan altid finde farver, hvis man kigger.
Fra turen rundt om Skarresø 9. januar 2020
Jeg går når jeg har tid, de fleste dage tager jeg en lille tur. Jeg er taknemmelig for mine klienter og mit arbejde, men jeg er også glad for at kunne selv styre min tid, og hvis der kommer pauser i min arbejdsdag i Mattia’s balance healing er skoven aldrig langt borte … Jyderup er en yndig by og naturen rundt omkring nydelig. Vær velkommen hertil!
I går gik jeg rundt om min dejlige sø, Skarresø. Nu har jeg boet i Danmark i 5 år. Der var mange tanker på min gåtur. Jeg tog billeder, nød turen. Naturen er altid smuk. Jeg overvejede hvor meget jeg burde skrive, hvor meget jeg burde holde for mig selv. Jeg har valgt at være ærlig og undgå små detaljer.
Det sidste år, 2019 har været et meget godt år. Livet har lært mig meget. Jeg er blevet bedre til at stå ved mig selv. I starten af året besluttede jeg mig for at udfordre mig selv, siden jeg var blevet 60 og har bevidst tænkt mig at arbejde indtil jeg bliver 90, hvis jeg lever så længe.
Februar blev mit vendepunkt. Siden februar 2019 har jeg trænet hver dag, fandt frem til nogle øvelser på internettet, som jeg har dyrket hver eneste morgen siden. Øvelserne har jeg tilpasset mig og min krop. Jeg lytter til mine behov, mærker efter hvad det er som min krop og mit sind fortæller mig. Hvis jeg har smerter prøver jeg at forstå hvorfor og hvad jeg muligvis kan gøre for at få det bedre. Jeg er blevet stærkere, har ingen lændesmerter mere, er mere flexible, mine overarme er blevet for store for min til mange år favorit bluse. Mit sind er lysere. Jeg kan nemt bære mit barnebarn, lege, svinge og synge.
I februar 2019 begyndte jeg nemlig at synge i kor. Den længsel havde blundet i mit sind i et halvt århundrede. Nu kom jeg i gang og er så glad for at være en del af Jyderup sangkor. Man kan nemlig ikke synge og være sur samtidigt. Jeg har truffet den beslutning at synge mere og gøre alt jeg kan for at forblive gladere i de kommende år.
Jeg har været glad i 2019, og jeg har sørget. Jeg har mistet og jeg har fået.
Jeg er også blevet valgt fra, og det har jeg accepteret. Mennesker som har været i mit liv, helt fra starten af, har vist mig at de ikke vil mig længere. Det var ikke noget chok, fordi de har ikke været der for mig i mange år, muligvis aldrig. Men det blev så klart, så åbenbart. Jeg har forstået at jeg kan ikke forandre andre mennesker. Og heldigvis har jeg mange som elsker mig, ligesom jeg er. Jeg kan også bedre lide mig selv nu, som jeg er. Mit største ønske for mig selv, er at fortsætte med at udvikle mig og blive den bedste udgave af mig selv. Andre mennesker som muligvis ville have foretrukket at jeg forblev den jeg var, får lov til at være sure på mig. Jeg kan ikke styre det hvordan de tænker eller lever sit liv. Men jeg kan give dem lov til at gå sin egen vej og jeg har besluttet at tænke kærligt på dem. Jeg sender dem lyse tanker og kærlighed når de dukker op i mit sind. Men de får lov til at vælge for sig selv.
I starten af året 2019 var jeg bange. Jeg havde mistet troen på at jeg kunne leve af mit kald. Nogle af året 2018’s bekymringer forfulgte mig. Men fra februar af har mit liv for det meste været et godt år, hvor jeg tog ansvar og jeg har gjort alt det jeg kan for at være professionelt synlig, og fysisk stærk. Så nu finder nye klienter frem til mig og ordet går rundt fra mund til mund. Nu ved jeg at jeg kommer til at leve af det jeg gør.
Jeg elsker at se lyset tændes på nyt i menneskers øjne. Det bedste jeg ved er at hjælpe mennesker, ved at støtte deres egen helbredende kraft.
Det kræver mod at stole på sin intuition.
Jeg har valgt at at lytte til mine sanser og mit hjerte og være intuitiv i mit arbejde, selvom jeg nogle gange ikke helt forstår. Jeg lærer af livet og er virkelig begyndt at stole på min egen intuition. Ingen to mennesker er ens, og hvert eneste menneske har sin egen vej at gå. Vi lærer af livets udfordringer. Jeg er så heldig nu, at jeg lærer af livet hver eneste dag. Jeg har ikke besejret alle mine udfordringer, men jeg bliver bedre til det dag for dag … og sandsynligvis så længe jeg lever.
Jeg forventer som sagt, at leve og arbejde indtil jeg bliver 90 år gammel, måske længere. Men jeg har også accepteret døden. Den dag hvor døden nærmer sig, bliver jeg ikke bange. Jeg håber bare at jeg for lov til, at gå over til den anden verden, uden store smerter og ved fuld bevidsthed. Jeg har tænkt mig at leve lykkelig hver dag indtil den dag jeg dør. Jeg er overbevist om at året 2020 bliver det bedste i mit liv hidtil. Jeg fortsætter med at stå ved mig selv, dyrke idræt, være sammen med gode venner, gå ture i min elskede natur og synge så meget jeg kan.
På mine ture i skoven de sidste 5 år er jeg tit blevet forskrækket når en fasan pludselig flyver op med den frygtelige lyd den giver fra sig når den bliver skræmt. Fasaner suser rundt, spiser, fuldstændig forblændet og glemmer meste parten af tiden, at de har vinge … så de løber.
De bliver skræmt når jeg går helt stille og lydløs, men omvendt plejer de at stå helt rolige og i total balance imens jeg, i andre tider racer forbi på min havelåge af en cykel. En gang kørte jeg en lille landevej, hvor der var to fasaner midt på vejen. De reagerede ikke på bilen som nærmede sig, indtil jeg stoppede helt og observerede. Pludselig opdagede de bilen og fløj op, men ikke til siden, de fløj op og stødte på hinanden der midt på vejen, faldt ned igen og har sikkert landet til sidst derude i skoven med hovedpine efter sammenstødet.
Men i går så jeg noget for første gang. Jeg troede næsten ikke mine egne øjne, for der højt oppe i et træ sad der en fasan og kiggede rundt! Med det samme tænkt jeg på en bog jeg har læst om mågen, Jonathan Livingstone som trak sig ud af måge samfund fordi han var ikke fornøjet med at kæmpe for mad og alt det triviale. Han ville prøve sine vinge og lære at flyve så højt og hurtigt som muligt, så han trænede, sulten men livslysten. Han blev hurtigt kastet ud fra mågernes samfund, alene oprørs-måge i udvikling. En fantastisk bog!
Og så i går så jeg den fasan som ikke fulgte samfundets regler, sad oppe i et træ og kiggede rundt. Mon hvad det var den fugl opdagede og om den fortsætter med at udvikle sig.
… med den islandske urkraft. Den vilde naturens kraft som viser sig i Island i vulkanske udbrud, geysers og jordskælv er dog ikke lige den samme som den du føler på min briks. Og ingenting i min behandlingsmåde er skræmmende 😉 – men den er effektiv.
Din indre helbredende kraft som jeg støtter i min behandling; er måske din egen urkraft.
På min sidste tur til Island fandt jeg den her flotte hus væg med graffiti. Så her har I den … den islandske urkraft 🙂
Jeg kan på det varmeste anbefale Mattias Balance Healing ...
Mattia har nogle Islandske urkræfter.
Det er aldrig for sent at få balancen og friheden tilbage.
(Birthe Nielsen)
Jeg ringer gerne tilbage hvis du skriver og efterlader dit telefonnummer. Men når jeg arbejder er min telefon lydløs, så jeg er ikke altid tilgængelig, men jeg checker beskeder regelmæssigt. Så send gerne SMS.
Mattia 