Fotografi, Mit helbred, Natur, Skarresø, Skoven, Tanker

Det var i går den 8. dag i det herrens år 2020

Jeg tog afsted og tænkte det ville blive en lille tur i gråvejr, men pludselig åbnede skyerne sig og viste en blå baggrund, så jeg gik videre og det blev en dejlig tur rundt omkring Skarresø, som jeg anser som min, efter at have boet i 5 år i Jyderup. Ikke alle er enige med at jeg ejer den, men det er helt klart at jeg elsker naturen her rundt omkring. Jeg går tit alene, når jeg får anledning, og med øjnene åbne for naturens underværker fanger jeg noget af det magiske som viser sig i alle årstider, og også når det er vådt og “gråt” – man kan altid finde farver, hvis man kigger.

Jeg går når jeg har tid, de fleste dage tager jeg en lille tur. Jeg er taknemmelig for mine klienter og mit arbejde, men jeg er også glad for at kunne selv styre min tid, og hvis der kommer pauser i min arbejdsdag i Mattia’s balance healing er skoven aldrig langt borte … Jyderup er en yndig by og naturen rundt omkring nydelig. Vær velkommen hertil!

Fotografi, Kreativitet, Mit helbred, Skarresø, Skoven, Tanker

Når jeg går i skoven, tænker jeg, nynner og sanser

I skoven møder jeg ikke så mange mennesker på de gråvejrsdage. Men naturen har et helt særligt skær når det er fugtigt efter regnen og når der er en smule dis.

Jeg nyder det at være der, alene, i mit eget selskab og nogle gange tænker jeg på at gøre det som før i tiden var umuligt og utænkeligt. Jeg øver mig i at være mig selv og vise mig på den måde som gør mig sårbar. Når jeg var ung, turde jeg ikke åbne munden af angst for at blive mobbet eller taget som et fjols.

I går når jeg gik min tur rundt om Skarresø, havde jeg igen nynnet mit eget islandske digt til min egen melodi. Så delte jeg den med min vennegruppe på Facebook. Det krævede mod, og sangen var på ingen måde perfekt. Det var en spontan optagelse, bare det det var. Jeg havde det godt derude i skoven og jeg er glad for det at jeg turde!

Artikel, Fotografi, Holistisk behandling, Mit helbred, Skoven, Tanker

Vær den du er! Smid dine smerter, forbedr dit liv!

Har nogen sagt til dig: ”du skal ikke tro du er noget”.

Som barn og teenager var jeg overbevist om at jeg ikke var noget og jeg prøvede hele tiden at gemme mig væk. Mit tøj var mørkt, det var i sorte, grå og mørkeblå farver og jeg turde aldrig udtale mig, sagde ingenting for ikke at vise min dumhed. Jeg blev så usynlig som jeg muligvis kunne, men for at berolige andre mennesker fandt jeg en maske jeg kunne bruge, et smil som jeg viste verden, så de ikke behøvede at bekymre sig på grund af mig.

Min ensomhed var grusom. Jeg ved ikke hvorfor det blev så, men der var sikkert mange små gnidninger med andre mennesker i opvæksten, måske var jeg aldrig helt som de andre, og fandt aldrig ud af at være mig selv.

Det har jeg nu arbejdet med i mange år, men faktisk aldrig mere end nu. Jeg prøver hele tiden at forbedre mig selv, ikke på den måde at blive perfekt, bare for at give mig selv lov til at være den jeg er, i bund og grund, med mine fejl, mine følelser, med min styrke, mit mod, med mine egne farver. Nu efter at jeg fyldte tres år er jeg meget fokuseret på at min krop skal holde til slut, jeg har nemlig planer om at få en fantastisk alderdom. Jeg træner for nydelse, går mine ture, cykler. Det nyeste nyt er at jeg laver morgenøvelser hver dag. Min krop bliver smidigere og stærkere uge for uge, skuldrene knirker stadig som en gammel bro i en islandsk fiskerby, når bølgerne rammer fra åbent hav. Men de knirker lidt mindre nu!

Når jeg går i skoven hvor bøgetræernes løv er så fine, lysegrønne og gennemsigtige ser jeg af og til, men meget sjældent en rødbøge som er anderledes, dog også smuk, den stråler. Tanken om den vækkede denne dags blog.

Jeg elsker at hjælpe andre mennesker med at finde sin farve, smide sine smerter, forbedre sit liv. Det er mit arbejde, det er min fokus, det er mit kald.

Fotografi, Natur, Skarresø, Skoven, Tanker

Naturens gaver…

De magiske øjeblikke, var der i massevis i går når jeg sent på eftermiddagen gik min tur, som på grund af alt det skønne jeg mødte, blev længere end jeg på forhånd havde forventet! Om formiddagen havde vejret nemlig skiftet hvert femte minut, hagl, regn, storm, solskin, blæst (typisk islandsk smagsprøvevejr, som vi siger det oppe i nord).

Jeg gik i tre og en halv time rundt om Skarresø og mødte ikke en sjæl efter de første 20 minutter. Så lige der hvor jeg var i de øjeblikke, var jeg den eneste som favnede naturens gaver.

Nu vil jeg gerne give jer smagsprøver 💕

Husk at kigge rundt og nyde de gaver som naturen så gavmild og kærlig giver os 🥰

Fotografi, Natur, Skarresø, Skoven, Tanker

Rundt om Skarresø – Billeder

Læg mærke til moren med børnene som hilser på hesten i de skønne omgivelser.

Der er lys og der er skygge, der findes klarhed og der er mystik. Ikke kun i naturen men også i menneskers sind. Der kan være mange skift på kort tid. Disse billeder er taget fra fredag til søndag (18-20 januar). Ingen rækkefølge her. De viser momenter; skift i vejr og natur, men der var også mange skift i mit sind og mine tanker undervejs, imens jeg gik.

Man kan være bekymret. Man kan også bestemme at skifte fokus, fra det som er tungt, til det som gør man glad og da kan man mærke at sindet lettes. Man kan ikke altid bestemme hvad det er som sker, men man kan altid bestemme hvad det er man fokuserer på og hvordan man reagerer. Bekymringer har aldrig gjort noget godt for noget menneske. De forstyrrer os i at leve vort liv og nyde det gode som er.

Hvis det er tåget, kan man se de magiske mysterier i tågen. Hvis lyset er lavt og leger med farver og mist, kan man stoppe, trække vejret, puste det ind! Der hvor det er mørkt kan lyset pludselig trække igennem.

De fleste racer forbi, mange går stærkt. Mange benytter turen for at snakke med hinanden. De færreste står stille, de mister muligheden for at sanse de magiske momenter.

Fra denne bakke er den fantastiske udsigt over søen.


Jeg elsker at fange indtryk, nogle gange også det smukke midt i det skumle. Jeg rører mine favorit træer og lytter i stilheden. I går hørte jeg ukendt sprød lyd. Jeg stoppede, stod og lyttede. Lyden kom fra knasede løv som bevægede sig i den halv-frosne jord, musvitten sang, krager kommunikerede med hinanden, man kunne høre den kommunikation rundt omkring søen, lange veje. Ørnen fløj over mit hoved mod solnedgangen. Lyset glitrede i dens gule hoved, den cirklede over mig. Friheden … selve frihedens tegn.

De frosne løv deltog i universets sang.