Fotografi, Kreativitet, Natur, Tanker

Jeg har hidtil ikke båret særlig respekt for fasaner

På mine ture i skoven de sidste 5 år er jeg tit blevet forskrækket når en fasan pludselig flyver op med den frygtelige lyd den giver fra sig når den bliver skræmt. Fasaner suser rundt, spiser, fuldstændig forblændet og glemmer meste parten af tiden, at de har vinge … så de løber.

De bliver skræmt når jeg går helt stille og lydløs, men omvendt plejer de at stå helt rolige og i total balance imens jeg, i andre tider racer forbi på min havelåge af en cykel. En gang kørte jeg en lille landevej, hvor der var to fasaner midt på vejen. De reagerede ikke på bilen som nærmede sig, indtil jeg stoppede helt og observerede. Pludselig opdagede de bilen og fløj op, men ikke til siden, de fløj op og stødte på hinanden der midt på vejen, faldt ned igen og har sikkert landet til sidst derude i skoven med hovedpine efter sammenstødet.

Men i går så jeg noget for første gang. Jeg troede næsten ikke mine egne øjne, for der højt oppe i et træ sad der en fasan og kiggede rundt! Med det samme tænkt jeg på en bog jeg har læst om mågen, Jonathan Livingstone som trak sig ud af måge samfund fordi han var ikke fornøjet med at kæmpe for mad og alt det triviale. Han ville prøve sine vinge og lære at flyve så højt og hurtigt som muligt, så han trænede, sulten men livslysten. Han blev hurtigt kastet ud fra mågernes samfund, alene oprørs-måge i udvikling. En fantastisk bog!

Og så i går så jeg den fasan som ikke fulgte samfundets regler, sad oppe i et træ og kiggede rundt. Mon hvad det var den fugl opdagede og om den fortsætter med at udvikle sig.

Fotografi, Kreativitet, Mit helbred, Skarresø, Skoven, Tanker

Når jeg går i skoven, tænker jeg, nynner og sanser

I skoven møder jeg ikke så mange mennesker på de gråvejrsdage. Men naturen har et helt særligt skær når det er fugtigt efter regnen og når der er en smule dis.

Jeg nyder det at være der, alene, i mit eget selskab og nogle gange tænker jeg på at gøre det som før i tiden var umuligt og utænkeligt. Jeg øver mig i at være mig selv og vise mig på den måde som gør mig sårbar. Når jeg var ung, turde jeg ikke åbne munden af angst for at blive mobbet eller taget som et fjols.

I går når jeg gik min tur rundt om Skarresø, havde jeg igen nynnet mit eget islandske digt til min egen melodi. Så delte jeg den med min vennegruppe på Facebook. Det krævede mod, og sangen var på ingen måde perfekt. Det var en spontan optagelse, bare det det var. Jeg havde det godt derude i skoven og jeg er glad for det at jeg turde!

Kreativitet

Tak for det gamle år 2018

Når jeg kigger tilbage, har det været lyse tider, skumle perioder, fantastiske oplevelser, forandringer, udfordringer, håbløshed, nyt håb og tro!

Mange klienter har fået et nyt lys i deres øjne, det er noget af det som gør mig gladest! Der har været super skønne dage og andre med tyngde og alvor.

Jeg siger farvel til et år med mange lektier! Og ønsker det nye velkommen!

Håber vi får massevis af tid for alt det bedste vi kan ønske os, andre mennesker og den blå planet som holder os i live, ja hele universet! Lad os gå videre med sol i sindet og kærlighed!

Fotografi, Kreativitet, Natur, Uncategorized

I skoven rundt om søen …

oplever jeg nogle gange øjeblik, med eksotiske farver, lys og skygger. De øjeblik føles magiske og opløftende for ånd og sjæl. Da er jeg glad for min iPhone camera, selv om den ikke helt kan fange følelsen. I morgen er planen at gå en tur rundt om Skarresø igen, sammen med Højskolens elever. Det bliver anderledes, med snak og hygge. Men forhåbentligvis også lidt magic.

magiskt moment