Artikel, Fotografi, Mit helbred, Tanker, Uncategorized

Fra årsskiftet 2020

Jeg tænkte ved årsskiftet at jeg ville fortsætte med at forsøge at blive den bedste udgave af mig selv. Det er ikke nogen nem opgave, selvom jeg har nået rigtig meget i de sidste par årtier.

En del af det jeg gjorde i 2019 var at udfordre mig selv på en helt ny måde. Jeg har gået i gennem livet med den overbevisning, helt fra barndommen af at jeg er falsk; at jeg ikke kan synge. Jeg er blevet drillet og latterliggjort, meste parten af mit liv, når jeg har givet efter for min lyst til at synge. Så hele mit liv har jeg sunget i smug, indtil for c.a. 10 år siden når jeg fik vide fra en sanglærer at jeg overhoved ikke er falsk. At jeg faktisk har et meget godt musikøre. Jeg trænger bare lidt tid for at lære sangene før jeg kan synge dem. Hun forklarede også, at det må det bedste sangere også, alle må øve for at blive rigtig gode. Hun fortalte at jeg er sopran, så når jeg begyndte min korsanger-periode for et år siden satte jeg mig blandt 2-sopranerne og der står jeg nu når jeg synger. Jeg har ikke nogen fantastisk stemme og kommer aldrig til at blive solosanger, men jeg fylder godt op i kor og elsker at lære teknikker og at lære min stemme bedre at kende. Jeg bliver opløftet og glad når jeg synger.

Så det som ligger mig på hjertet nu, er at vi har, de fleste af os behov for at komme af med gamle tanker og overbevisninger som stammer fra vores barndom og ungdomsår, om at vi ikke er gode nok. Overbevisninger som har muligvis fulgt os ind i de voksnes år og forgiftet vores liv, gjort at vi aldrig har givet os en chance og mulighed for at blive den bedste udgave af os selv.

Fra at være et barn og teenager med ingen selvtillid, sky og indadvendt, er jeg stadig lidt indadvendt, har behov for min solo-tid. Det passer mig også rigtig godt, fordi jeg nyder mine gåture i skoven. Men jeg har taget mig tid til at udvikle mig, jeg er blevet mere social, jeg har forandret mit liv kolossalt i de sidste årtier. Ny uddannelse, lange rejser, massevis af udfordringer, og svære beslutninger; forandringer som til slut gjorde at jeg flyttede fra Island til Danmark og fik mod til at stifte min egen virksomhed i det nye land som jeg elsker. Island er en del af min sjæl, men Danmark er mit hjem. Og jeg elsker at støtte andre menneskers helbredelse! Tak Danmark ❤

I 2020 vil jeg synge mere, gøre mere af alt det som gør mig glad.
Det er derfor det bliver sådan et år 🙂

Artikel, Fotografi, Holistisk behandling, Mit helbred, Skoven, Tanker

Vær den du er! Smid dine smerter, forbedr dit liv!

Har nogen sagt til dig: ”du skal ikke tro du er noget”.

Som barn og teenager var jeg overbevist om at jeg ikke var noget og jeg prøvede hele tiden at gemme mig væk. Mit tøj var mørkt, det var i sorte, grå og mørkeblå farver og jeg turde aldrig udtale mig, sagde ingenting for ikke at vise min dumhed. Jeg blev så usynlig som jeg muligvis kunne, men for at berolige andre mennesker fandt jeg en maske jeg kunne bruge, et smil som jeg viste verden, så de ikke behøvede at bekymre sig på grund af mig.

Min ensomhed var grusom. Jeg ved ikke hvorfor det blev så, men der var sikkert mange små gnidninger med andre mennesker i opvæksten, måske var jeg aldrig helt som de andre, og fandt aldrig ud af at være mig selv.

Det har jeg nu arbejdet med i mange år, men faktisk aldrig mere end nu. Jeg prøver hele tiden at forbedre mig selv, ikke på den måde at blive perfekt, bare for at give mig selv lov til at være den jeg er, i bund og grund, med mine fejl, mine følelser, med min styrke, mit mod, med mine egne farver. Nu efter at jeg fyldte tres år er jeg meget fokuseret på at min krop skal holde til slut, jeg har nemlig planer om at få en fantastisk alderdom. Jeg træner for nydelse, går mine ture, cykler. Det nyeste nyt er at jeg laver morgenøvelser hver dag. Min krop bliver smidigere og stærkere uge for uge, skuldrene knirker stadig som en gammel bro i en islandsk fiskerby, når bølgerne rammer fra åbent hav. Men de knirker lidt mindre nu!

Når jeg går i skoven hvor bøgetræernes løv er så fine, lysegrønne og gennemsigtige ser jeg af og til, men meget sjældent en rødbøge som er anderledes, dog også smuk, den stråler. Tanken om den vækkede denne dags blog.

Jeg elsker at hjælpe andre mennesker med at finde sin farve, smide sine smerter, forbedre sit liv. Det er mit arbejde, det er min fokus, det er mit kald.

Artikel, Fotografi, Mit helbred, Natur, Tanker

Februar forår på cykel

Min første rigtige cykeltur i 2019 blev Jyderup – Skamstrup – Skellingsted – Brokøb – Donnerupvej – Rådbjerg – Jyderup.

Og det bliver ikke den sidste og helt sikkert ikke den korteste i år! Jeg elsker at mærke min styrke og stamina. Jeg lytter også godt til min krop og tager pauser når den hvisker lavt nogle advarsler om ubehag 💕

Ved hjemkomsten skinnede solen stadig så kunne ikke lade være med at gå en tur på 10 km før jeg faldt til ro derhjemme 🌞💕

Artikel, Holistisk behandling, Natur

Jeg kommer fra Island

Jeg kommer fra Island. Mange siger at det føles som om jeg medbringer de islandske urkræfter ind i min behandling. Det synes jeg er begge dele, sjovt og underligt, men jeg kan godt lide tanken, at medbringe det bedste fra Island. Politiken deroppe er noget lort, men menneskers energi er utrolig, kreativiteten magisk på min nordiske ø hvor ilden ulmer under overfladen og Golfstrømmen rammer kysten med et brag. Naturen synger i sjælen.

Jeg lever livet og er ikke bange for at bevæge mig. Jeg kan godt lide det sted jeg har fundet. Jeg har beriget mit liv, efter min flytning til Danmark. Jeg har fået venner i Jyderup og omegn. Jeg bor tæt på skoven, jeg snakker broget, men det føles som om de fleste forstår mig, hvis de gider godt tune ind og lytte, trods mit syngende og fremmede tonefald. Island bjerge og vandfald forbliver naturen i mit sprog. Jeg bliver aldrig flad. Jeg gør alt jeg kan for at hjælpe mennesker med at få det bedre. Mit mål er at støtte andre som ønsker at forbedre sit liv og komme i gang med sin egen helbredelse. Jeg har fået fantastiske chancer i den retning her i Danmark.  Jeg elsker min helt nye stilling som instruktør i gymnastikforeningen. At hjælpe mennesker med at komme i gang med sin egen helbredelse er mit mål. Jeg er taknemmelig for alle de mennesker som har givet mig en chance. Mattia’s balance healing er på plads og klar til at tage imod klienter på Jernbanevej. Jeg elsker det når jeg ser lyset tændes i mennesker øjne, fornemme at smerten fordufter, balance nås og nyt håb tændes.  Nyligt har jeg fået mulighed for at komme nærmere i kontakt med det samfund jeg har herude. Jeg er glad for det jeg har, jeg vil gerne blive, men jeg kan ikke leve af luften og er ikke altid sikker på at jeg er kommet derhen hvor jeg skal forblive.

Jeg har den dejligste fornemmelse for året 2019 og tror på at det bliver et fantastisk år. Jeg træder min sti. Hvad ved jeg om hvorhen, eller hvad der ligger rundt om hjørnet? Måske har Universet tegnet det på den måde at jeg skal flytte mig. Måske findes der en anden skov, en anden natur for mig? Da er jeg i hvert fald blevet kendt med et fantastisk sted. Nogle gange savner jeg stranden, har lyst til at komme tættere på vandkanten. Måske findes der mennesker som vil mig mere end de mennesker jeg nu bor tæt på. Livet er bevægelse, jeg bevæger mig igennem livet, jeg lærer hele tiden, men lige nu er jeg ikke sikker på at jeg er kommet derhen hvor jeg skal forblive. Håber det dog! Jeg kunne godt lide at bare være her et stykke tid. Jyderup har været mit sted siden slutningen af 2014. Her er den bedste energi, skovens kræfter og naturens magi klarer jeg nogle gange fotografisk at fange. De momenter er jeg taknemmelig for. Turen rundt Skarresø er min tur og langs landevejene i alle retninger, når jeg tager cyklen frem. Det ny begyndte år 2019 bliver et spændende år, mulighederne ligger i luften. Jeg lever livet, tror på rejsen og er på min egen vej. Forstå mig, eller ej…