De sidste mange år har fotografi været en del af mig. Jeg kan ikke sige at det er et hobby. Det er mere en lyst jeg har til at huske, især det skønne som fanger mit blik. Når det lykkes mig at fange magien som jeg sanser bliver jeg så glad, så kan jeg dele med andre, og også vende tilbage til mine billeder og mindes.
Det hænder også at det som jeg har fotograferet forsvinder fordi verden forandrer sig konstant.
I går gik jeg en tur og himlen havde et lyst skær trods den ellers grå himmel, lige der hvor jeg tit har standset op for at nyde naturens magi, den magi som opstår når lyset falder på en særlig skøn måde. Jeg følte et savn, og når jeg kom hjem fandt jeg frem de billeder jeg holder mest af, så taknemmelig for den oplevelse jeg fik, det minde jeg har.
Der bliver dyrket en ny skov i de kommende år. Den kommer til at vokse de næste årtier, men den bliver aldrig lige den samme som var. Så jeg takker naturen for den gave jeg dengang fik.
Jeg tænkte ved årsskiftet at jeg ville fortsætte med at forsøge at blive den bedste udgave af mig selv. Det er ikke nogen nem opgave, selvom jeg har nået rigtig meget i de sidste par årtier.
En del af det jeg gjorde i 2019 var at udfordre mig selv på en helt ny måde. Jeg har gået i gennem livet med den overbevisning, helt fra barndommen af at jeg er falsk; at jeg ikke kan synge. Jeg er blevet drillet og latterliggjort, meste parten af mit liv, når jeg har givet efter for min lyst til at synge. Så hele mit liv har jeg sunget i smug, indtil for c.a. 10 år siden når jeg fik vide fra en sanglærer at jeg overhoved ikke er falsk. At jeg faktisk har et meget godt musikøre. Jeg trænger bare lidt tid for at lære sangene før jeg kan synge dem. Hun forklarede også, at det må det bedste sangere også, alle må øve for at blive rigtig gode. Hun fortalte at jeg er sopran, så når jeg begyndte min korsanger-periode for et år siden satte jeg mig blandt 2-sopranerne og der står jeg nu når jeg synger. Jeg har ikke nogen fantastisk stemme og kommer aldrig til at blive solosanger, men jeg fylder godt op i kor og elsker at lære teknikker og at lære min stemme bedre at kende. Jeg bliver opløftet og glad når jeg synger.
Så det som ligger mig på hjertet nu, er at vi har, de fleste af os behov for at komme af med gamle tanker og overbevisninger som stammer fra vores barndom og ungdomsår, om at vi ikke er gode nok. Overbevisninger som har muligvis fulgt os ind i de voksnes år og forgiftet vores liv, gjort at vi aldrig har givet os en chance og mulighed for at blive den bedste udgave af os selv.
Fra at være et barn og teenager med ingen selvtillid, sky og indadvendt, er jeg stadig lidt indadvendt, har behov for min solo-tid. Det passer mig også rigtig godt, fordi jeg nyder mine gåture i skoven. Men jeg har taget mig tid til at udvikle mig, jeg er blevet mere social, jeg har forandret mit liv kolossalt i de sidste årtier. Ny uddannelse, lange rejser, massevis af udfordringer, og svære beslutninger; forandringer som til slut gjorde at jeg flyttede fra Island til Danmark og fik mod til at stifte min egen virksomhed i det nye land som jeg elsker. Island er en del af min sjæl, men Danmark er mit hjem. Og jeg elsker at støtte andre menneskers helbredelse! Tak Danmark ❤
I 2020 vil jeg synge mere, gøre mere af alt det som gør mig glad. Det er derfor det bliver sådan et år 🙂
Mattia 