Jeg har opdaget det, at når jeg går afsted ud i skov med den tanke, at jeg vil være opmærksom på naturen og dens magiske måde at vise sig på, så opstår der øjeblikke hvor jeg står helt bjergtaget, opslugt af det lys og den klarhed som viser sig.
Forleden dag, når jeg kiggede op i de lyse bøges nyudsprungne løv, tænkte jeg pludselig: “hvad med at kigge helt op til himmelen?” Det gjorde jeg så og lige der, over mit hoved svæv en af havørnene som har rede ude i Skarresø. Jeg kunne ikke fange den på min iPhone, men fulgte længe med hvordan den cirklede der oppe i det blå, den store stærke fugl. Det var et af de magiske momenter.
Det føles som om naturen viser sig mer og mer, desto mer opmærksomhed vi giver den.