Jeg sad på en bænk, hvilende i skovens dybe ro. De er ellers svære at fange på billede, de smukke insekter. Fordi de står sjældent stille og bevæger sig hurtigt. Men denne her, efter at have adskillige gange sat sig på min bluse og kigget mig i øjnene, fuldstændig rolig og tillidsfuld, følte jeg at dens ro smittede over på mig. Og så blev den bare, der på bænken, ved siden af mig. Vi sad længe.
Mattia 