Holistisk behandling, Mit helbred, Refleksion

Jævndøgn – en historie om sejr.

Balancen kan mærkes i naturen; mindre i min krop. Der er dog et skift. Fortiden er forbi, fremtiden venter på mig. Jeg er på vej. I dag den 22. september 2023 sidder jeg her ved computeren. Det er lørdag. Jeg er forventningsfuld.

Jeg har haft stærke smerter i min højre hofte i næsten 4 år nu. Jeg har kæmpet for at holde mig gående, og cyklet når jeg knapt har kunnet gå. Jeg har forsøgt at holde facaden og være stærk trods den ubalance, dybe smerte og mærkelige skævhed i min krop. Det har været så frustrerende. Det har været et mysterium for mig, men jeg har hele tiden været overbevist om at problemet var muskulært, at det havde med traumer og følelser at gøre, noget fra min fortid. Noget havde bidt sig fast i min fysiske krop.

Jeg har gentagne gange søgt hjælp fra andre behandlere og brugt min viden for at få løsnet op i hofteleddet, bindevæv, ledbånd, sener, muskler og hele molevitten. Jeg har aldrig givet op selvom jeg tit tudede af frustration og smerter.

Jeg elsker at hjælpe andre med at få det bedre. Det er min profession. De sidste fire år har været en af de allerstørste prøver i mit liv. Og jeg ved ikke om jeg kan klare det selv, at heale mig selv … så måske har jeg behov for mere hjælp end jeg har hidtil accepteret. Det er jo et skønt faktum at der findes reservedele… det må jeg alvorligt overveje.

Holistisk behandling, Man snakker ikke om følelser., Refleksion

Min fortid har skabt mig og den jeg er.

I sidste uge har jeg reflekteret på nogle mentale billeder fra min hukommelse. Det har ikke været besværligt fordi jeg har bearbejdet min fortid.

Jeg forstår at de hårdeste tider er tit de vigtigste læremestre i vores liv. Når man ser fortiden i nutidens lys kan man se at det som man har foretaget sig, studeret, arbejdet med, og oplevet, giver viden (hvis man har overlevet det). Man kan godt kalde det “bagklogskabens lys” – en ny forståelse, og så kan man vælge sin egen vej derfra.

Jeg har fået viden som jeg kan videregive. Jeg var ikke god til at snakke følelser, men det blev jeg. Jeg blev opdraget til at være en dygtig arbejder. Det er jeg, men jeg skiftede retning. Jeg traf et valg. Mange valg faktisk.

Jeg er den som jeg er, hvordan kunne jeg være en anden? Lad os give os, og hinanden, lov til bare at VÆRE. LEVE. OG SNAKKE OM FØLELSER.