Far var dygtig fotograf, han havde et godt øje. Jeg har mange billeder af mine forældre med os små. Min hukommelse er sløret men jeg har et lille album. Vi er søde børn, smuk familie. Vi bliver omfavnet og smiler til kameraet og på mange af de gamle billeder er jeg en strålende stjerne, knapt to år gammel, midtpunktet med åben favn, krøller, smilehul og tindrende øjne. Mine storebrødre, to og fire år ældre, er lidt mere generte på de billeder. De er ikke lige så glade for spotlightet som jeg, den mindste. Hvor ville det have ført hen, hvis vi havde lært at snakke om følelser?
Tag: børn
ypsilon
Jeg møder to piger fra klassen. De plejer ikke at gide snakke med mig. Nu vil de lege. Den ene pige har et stykke kridt i hånden. Hun spørger mig om jeg kan skrive “ypsilon” på fortovet.
Det kan jeg ikke, jeg ved ikke hvad hun snakker om.
Vi er syv år gamle og går i 1. klasse.
Så hun vejleder mig.
“Først laver du et lille streg, sådan”. Det gør jeg.
“Og så laver du et andet længere streg og hun viser mig i hvilken retning” : y
“Og så sætter du den i parentes” og hun forklarer for mig hvad parentes er.
Jeg tegner:
( y )
De griner vildt, driller og fortæller mig hvad jeg har tegnet:
Jeg har tegnet en tissekone. Så groft! Ja, så uartig har jeg været.
Jeg bliver helt fortvivlet, løber væk, æder skammen og fortæller ingen.
Mattia 