Jeg er gået omme bagved huset, den grimme lille gård, og videre op ad bakken, kun et par hundrede meter. Mine tanker er tunge. Et sted, oppe på bakken deles den lille sitrende bæk som løber deroppe. På vej ned ad bakken, deles vandet et sted og rinder rundt om en lille tue. Jeg træder ud på den tue, som er så bittelille at jeg knapt kan stå der med tørre fødder. Dette er mit fristed, min egen lille ø. Jeg er bare et barn, men jeg lukker øjnene og lover mig selv at når jeg bliver stor vil jeg få mig en rigtig ø, ude i et rigtigt hav, hvor jeg kan bo helt alene i fred fra andre mennesker.
Tag: Barn
ypsilon
Jeg møder to piger fra klassen. De plejer ikke at gide snakke med mig. Nu vil de lege. Den ene pige har et stykke kridt i hånden. Hun spørger mig om jeg kan skrive “ypsilon” på fortovet.
Det kan jeg ikke, jeg ved ikke hvad hun snakker om.
Vi er syv år gamle og går i 1. klasse.
Så hun vejleder mig.
“Først laver du et lille streg, sådan”. Det gør jeg.
“Og så laver du et andet længere streg og hun viser mig i hvilken retning” : y
“Og så sætter du den i parentes” og hun forklarer for mig hvad parentes er.
Jeg tegner:
( y )
De griner vildt, driller og fortæller mig hvad jeg har tegnet:
Jeg har tegnet en tissekone. Så groft! Ja, så uartig har jeg været.
Jeg bliver helt fortvivlet, løber væk, æder skammen og fortæller ingen.
Hjemve.
Jeg har hjemve. Savner min mor så utrolig meget. Jeg er 10 år. Det er godt for børn at komme ud på landet, væk fra asfalten. Skoleferien er fra starten af maj til slut august. Pakken indeholdt en ny børnebog, chokolade, karameller og et kærligt brev fra mor. Jeg skriver tilbage, takker for gaven og fortæller om det som man kan være bekendt at fortælle om. Jeg ved godt at jeg skal stå min pligt, være dygtig og ikke klage, ikke være besværlig. Jeg bør vise min families smukke facade. Så mor får aldrig at vide at jeg længes så meget efter hende at jeg forsøger at skade mig selv og planlægger flugt imens jeg læser gang på gang bogen om drengen som er blevet sendt ud på landet, lige som jeg. Han har en hund som sin bedste ven. Han er sej. Jeg forestiller mig at jeg også kan opleve eventyr, flygte og være sej. Men man skriver ikke om følelser.
Mattia 