Holistisk behandling, Man snakker ikke om følelser., Refleksion

Min fortid har skabt mig og den jeg er.

I sidste uge har jeg reflekteret på nogle mentale billeder fra min hukommelse. Det har ikke været besværligt fordi jeg har bearbejdet min fortid.

Jeg forstår at de hårdeste tider er tit de vigtigste læremestre i vores liv. Når man ser fortiden i nutidens lys kan man se at det som man har foretaget sig, studeret, arbejdet med, og oplevet, giver viden (hvis man har overlevet det). Man kan godt kalde det “bagklogskabens lys” – en ny forståelse, og så kan man vælge sin egen vej derfra.

Jeg har fået viden som jeg kan videregive. Jeg var ikke god til at snakke følelser, men det blev jeg. Jeg blev opdraget til at være en dygtig arbejder. Det er jeg, men jeg skiftede retning. Jeg traf et valg. Mange valg faktisk.

Jeg er den som jeg er, hvordan kunne jeg være en anden? Lad os give os, og hinanden, lov til bare at VÆRE. LEVE. OG SNAKKE OM FØLELSER.

Man snakker ikke om følelser., Refleksion

Man snakker ikke om følelser.

Det er i tresserne, i Reykjavik. Vi lytter til nyhederne, eller det gør vi faktisk ikke. Det er kun far, måske indimellem mor, som lytter til radioen. Hun serverer maden på bordet, men sætter sig sjældent ved bordenden, på sin plads. Vi går aldrig sultne til sengs. Alle os, de tre ældste børn, har lært at lade det talte sprog glide forbi. Vi er i vores egne tanker, uden sprog. Vi får ikke opmærksomhed, og gør ikke krav på den. Det eneste krav til os er at vi skal være ordentlige, tyste, og spise uden at forstyrre. Vi sidder hver for sig med hver vores oplevelse, tristesse, ensomhed, uden sprog. Man snakker ikke om følelser.