Man snakker ikke om følelser., Refleksion

ypsilon

Jeg møder to piger fra klassen. De plejer ikke at gide snakke med mig. Nu vil de lege. Den ene pige har et stykke kridt i hånden. Hun spørger mig om jeg kan skrive “ypsilon” på fortovet.

Det kan jeg ikke, jeg ved ikke hvad hun snakker om.
Vi er syv år gamle og går i 1. klasse.
Så hun vejleder mig.
“Først laver du et lille streg, sådan”. Det gør jeg.
“Og så laver du et andet længere streg og hun viser mig i hvilken retning” :  y
“Og så sætter du den i parentes” og hun forklarer for mig hvad parentes er.

Jeg tegner:

( y )

De griner vildt, driller og fortæller mig hvad jeg har tegnet:
Jeg har tegnet en tissekone. Så groft! Ja, så uartig har jeg været.
Jeg bliver helt fortvivlet, løber væk, æder skammen og fortæller ingen.

Skriv en kommentar